8 gode råd inden køb af varmepumpe el. aircondition.
Der er forskellige ting, som man bør overveje, inden man investerer i en varmepumpe.
En købt varmepumpe, skal man have i mange år, så derfor er det væsentligt at man vælger rigtigt.
– Det anbefales at alle anlæg er Energiklasse A mærket.
Dette er din garanti for høj energieffektivitet og en god driftsøkonomi.
– Virkningsgrad, også kalder COP… Men hvad er SCOP?
Denne faktor er forskellen mellem dit el-forbrug og varmepumpens afgivne varme.
Dvs. ved en COP på 4, betaler du 1 kr. i strøm, men får hele 4 kr. i varmeydelse!
COP er målt ved en bestemt temperatur, f.eks. 7 grd. udendørs og 20 grd. indendørs.
Hvis man tager den faktor og deler den ud over hele året, beregnet ud fra forskellige temperaturer
og derefter tager gennemsnittet, over hele året, så vil man have en SCOP. Som er mere retvisende.
– Tilpasset til det nordiske klima?
Husk at kontrollere at anlægget er bygget/designet til det nordiske klima.
Så anlægget ikke blot fryser til, så snart vi kommer under 0 graders udendørs temperatur.
Nogle producenter navngiver deres tilpassede modeller med f.eks. Nordica eller Nordic, for at vise dette.
– Inverter styring, også kaldet behov styring.
Inverter styring betyder, at anlægget trinløst regulerer sin ydelse til varme behovet.
Det sker ved at kompressoren regulerer sin hastighed op og ned.
Derved spares på energiforbruget og det skåner kompressoren, fra at starte og stoppe hele tiden.
– Støjniveauet skal være lavt og placeringen rigtig.
Bliver anlægget placeret forkert, kan dette forringe anlæggets ydelse.
Endvidere kan en forkert placering skade anlægget, ved f.eks. tilfrysning eller snedække.
Og hvis støjniveauet er for højt, bliver man hurtigt træt af anlægget og det vil
naboerne højst sandsynligt også blive. Sørg for at vælge en støjsvag model.
– Levetiden skal være lang (og lang garanti) og reservedele nemme at skaffe.
Anlæggets levetid er en væsentlig del at tage med, typisk har et godt varmepumpe anlæg, en levetid på over 15 år.
Det er også vigtigt at sikre, at der kan leveres reservedele til pågældende anlæg.
Gode anlæg har endda hele 5 års total garanti. Enkelte endda med 10 års kompressor garanti.
– Installation og dimensionering skal være korrekt.
Er anlægget monteret eller dimensioneret forkert, får du ikke valuta for pengene.
Er anlægget f.eks. dimensioneret for småt, kan den ikke yde nok til dit forbrug.
Eller hvis anlægget er monteret forkert, kan dets levetid forkortes drastisk!
Det anbefales at bruge en virksomhed med mange års erfaring og uddannede montører.
Det er din sikkerhed for at både anlæg og montering er i orden!
– Lovgivning – husk at få den med, den er vigtig!
Jf. det nye bygningsreglement BR10, skal alle nye varmepumper have en COP på mindst 3,6.
Jf. arbejdstilsynet skal alle anlæg med over 1 kg kølemiddel, have et lovpligtigt årligt eftersyn.
Endvidere skal eftersynet foretages af en sagkyndig person, fra et sagkyndigt firma!
Anlæg over 2,5 kg skal efterses af en certificeret montør, fra et DS/EN ISO9001 certificeret firma.
Dette var de 8 gode råd som vi har valgt til dette emne.
Se også de andre emner, på siden 8 gode råd inden køb. |