8 gode råd inden køb af Isterningsmaskine.

Der er forskellige ting, som man bør overveje, inden man investerer i en isterningsmaskine.
Ting som kapacitet og fysisk størrelse, for ikke at nævne strømforbrug og mærke.

– Tilslutningsmuligheder. 
Skal din nye maskine tilsluttes 220V/alm. stikkontakt eller 380V/kraftstik?
Normalt er de mest almindelige størrelser isterningsmaskiner til 220V, kun de helt store er til 380V.
Skal den tilsluttes vandforsyning eller er det med manuel vandpåfyldning?
De mest normale isterningsmaskiner som er rettet mod fødevare industrien, er til direkte vandtilslutning.
For at undgå at maskinen hele tiden skal genopfyldes med vand og derfor går i stå, hvis man ikke ser til den.

– Kapacitet. 
Isterningsmaskiner kan købes med kapacitet helt nede fra nogle få kilo til flere hundrede kilo i døgnet.
Normalt er kapaciteten mellem 25-150 kg i døgnet og et magasin på mellem 5-65 kg.
Her er det vigtigt at gøre op med sig selv, hvor meget man forventer at skulle bruge og hvor hurtigt.

– Isterningens udformning.
Der findes flere udformninger af isterninger fra maskiner. Man skal gøre op med sig selv hvilken slags man ønsker.
Herunder listes nogle af dem og beskrives hvad og hvor de normalt bruges.

Ice Cube.
Den med “normale” isterningsform, der mest bruges til køling af drikkevarer.
Også kaldt kegle-isterning eller bare almindelig isterning.

Fast Ice.
Som i fast form firkantet. Hurtig at producere pga. formen, meget populær i fastfood branchen og barer med stort flow.

Ice Fingers.
Flotte og klare isterning, der er velegnede til at køle drikkevarer hurtigt, grundet den store overflade.
Man kan beskrive dem som små fingerbøl af is. Effektive til sodavand og læskedrikke.

Isflager.
Også kaldet knust is. Velegnet og meget brugt til udstilling/display af f.eks. fiskevarer og lign. fødevarer.
Kan også bruges i cocktails, drink og køletasker osv.

Dette er blot nogle eksempler på de forskellige udforminger der findes på markedet.

– Mærkevarer.  
Igen er det altid en god ide, at kigge efter de mærker som er kendte og har flere år på markedet.
Ikke kun fordi man så er sikret at byggekvalitet og levetid er høj, men også når vi snakker reservedele.
Hvad nytter det at købe en billig ismaskine, som knækker en dyse efter 14 dage, som man ikke kan skaffe?

– Recirkulation eller udskiftning af vandet.
Maskinerne kan være udført med vandbeholder, som genbruger den største del af vandet eller udført sådan
at alt vandet bliver kasseret og der bliver taget nyt vand ind, for hver sending is der laves.
Der er fordele og ulemper ved begge principper. Hvis vandet genbruges, er vandforbruget mindre, men rengøringen
af maskinen er vigtigere, da der kan ophobe sig bakterier og slam i maskinens vandbeholder og pumpe.
Hvis vandet skiftes ud for hver sending is, er vandforbruget naturligvis større.
Og da vandet ikke er i maskinen så længe, betyder det at der ikke ophobes så mange bakterier og slam.
Men med det store/større flow af vand hele tiden, kan kalk forekomme i højere grad og skal derfor afkalkes oftere.

– Placering og vedligeholdelse. 
Skal maskinen placeres under disken eller i baglokalet?
Det kommer jo helt an på lokationen og hvad det bruges til.
Hvis man ønsker en 150 kg maskine, skal den nok stå i et baglokale og nogle beholdere/spande inde hvor man
bruger af dem. Omvendt kan man vælge at investere i flere mindre maskiner, for så at montere dem under disken.
På den måde har man altid isterningerne lige ved hånden.
Uanset hvor de placeres, så skal de også vedligeholdes. Både kølekondensatoren skal ses efter og renses.
Men også rengøring og afkalkning skal der tages højde for. Mere om det i næste råd.

– Afkalkning og forebyggelse af kalk. 
Det anbefales at man ved vandtilslutningen, monterer et kalkfilter/vandfilter.
Så skidt, kalk og slam bliver filtreret fra, inden det sætter sig i maskinen og dens forfilter.
Man kan afkalke det meste af maskinen selv, men enkelte dele, skal der en montør/tekniker til at afkalke.

– Serviceeftersyn. 
Jf. arbejdstilsynet skal alle anlæg med over 1 kg kølemiddel, have et lovpligtigt årligt eftersyn.
Endvidere skal eftersynet foretages af en sagkyndig person, fra et sagkyndigt firma!
Anlæg over 2,5 kg skal efterses af en certificeret montør, fra et DS/EN ISO9001 certificeret firma.

Dette var de 8 gode råd som vi har valgt til dette emne.
Se også de andre emner, på siden 8 gode råd inden køb.