8 gode råd inden køb af Slush-Ice maskine.

Der er forskellige ting, som man bør overveje, inden man investerer i en Slush-Ice maskine.
Ting som kapacitet og fysisk størrelse, for ikke at nævne strømforbrug og mærke.

– Kapacitet. 
Det er væsentligt, at man har gjort op med sig selv hvad kapacitet, man ønsker maskinen skal have.
Skal der kun bruges en smagsvariant, er det ingen logik i at købe en maskine med 3 kamre.
Modsat, hvis man ønsker 3 smagsvarianter, skal man jo ikke købe en maskine med kun 2 kamre.
Også kan de fleste maskiner fåes med forskellige størrelser beholdere. Alt fra ganske få liter til 12-15 ltr.
Nogle endda med flere køle-kompressorer, en for hvert kammer.
Dog er det normalt med en kompressor, som køler på alle 1-3 kamre.

– Forbrug.
Normalt vil en almindelig Slush-Ice maskine kunne tilsluttes det normale lysnet, altså 220V AC.
Via en ganske almindelig stikkontakt. Dog skal der helst ikke tilsluttes 2-3 maskiner til samme stik.
Da hver gruppe kun kan trække et vist antal ampere/et vist strømforbrug.
Endvidere, hvis man har en maskine med flere indbyggede kølekompressorer, skal der normalt 16A stik til.

– Vælg et kendt mærke.
Et navn eller et mærke/brand som er kendt, er også en god indikation af udstyrets kvalitet.
Vælger man en maskine, som bliver rost til skyerne på nettet, men som ingen har hørt om…
Så køber man lidt katten i sækken (efter vores mening).
Kig derfor efter mærker som er kendt i branchen, f.eks. Elmeco, Sencotel, SPM osv.
Og pas på kopi-varer eller maskiner som udgiver sig for at være noget de ikke er…
Man skal dog ikke udelukke alle de mere “ukendte” mærker, der er nogle fine maskiner iblandt.

– Pris og kvalitet følges ad. 
Dog skal man heller ikke købe en ny maskine, hvor man betaler maskinens pris x 2.
Så lad dig ikke snyde af fancy salgstricks som f.eks. “Vi har Danmarks bedste service netværk”
Fordi helt ærligt, en slush-ice maskine er altså rimelig nem at smide bag i en bil og køre til den lokale tekniker.
Det er ikke et absolut must at der skal være et helt netværk af monterer, som står standby 24 timer i døgnet.
Præcist fordi du kommer til at betale voldsomt dyrt for denne service…
Konklusionen må være, at undersøge markedet inden du køber og forespørge ved forskellige forhandlere!

– 1 – 3 smagvarianter / beholdere.
Vi vender lige tilbage til antallet af beholdere, derved muligheden for forskellige smagsvarianter.
Skal maskinen stå et stationært sted, f.eks. en natklub, tankstation eller en grillbar, kan man sagtens vælge
en maskine med 3 kamre, da den alligevel ikke skal flyttes (andet end måske væk til efteråret og frem til foråret)
Men skal f.eks. bruge maskinen til udlejning eller på flere forskellige lokationer, så maskinen skal flyttes jævnligt,
kan det være en fordel at købe en maskine som kun er med 1 eller 2 kamre.
Da disse er rimeligt nemme at flytte rundt på. Så tag ikke kun stilling til antal af varianter, men også mobilitet.

– Automatik.
Skal anlægget være styret med ur? Skal den have autoopfylder? Eller skal vi lave alt manuelt?
Der findes Slush-Ice maskiner med ur-styring indbygget, så maskinen kan indstilles til automatisk at skifte
over til natkøl ved lukketid og automatisk begynde at fryse produktet, nogle timer før åbningstid.
På den måde er produktet altid klar, når butikken åbner. Dette kan være en fordel.
Samtidig kan der til næsten alle maskiner tilkøbes selvfylder system, så maskinerne automatisk påfylder mere
saft/slush-ice koncentrat, når der mangles i beholderne. En fordel steder hvor der f.eks. er selvbetjening.
Men træerne vokser ikke ind i himlen, desværre. Erfaringen viser, at desto flere automatiske funktioner en maskine
får, desto flere fejl muligheder kan der også opstå. Dels fordi der kommer flere funktioner på maskinen, men også
at hvis alt foregår automatisk, kigger man sjældent til maskinen og opdager derved ikke begyndende fejl/mangler.

– Pakninger og vedligeholdelse.
Når man køber ny eller ny brugt maskine, er det en god ide at sikre sig, at der er monteret nye pakninger og evt.
at der medfølger reserve pakninger, så man ved utætheder eller defekte pakninger, har noget at udskifte med.
Og vedligeholdelse er vigtig, da maskinerne eller ikke er driftsikre. Kølekondensatoren trækker luft igennem maskinen
til at køle hele systemet med, det bliver til meget luft over tid, derfor skal denne kontrolleres jævnligt.
Det anbefales at kølekondensatoren efterses/renses mindst hver 3. måned…
Man kan naturligvis også bestille et service ved os, så kommer vi gerne og vedligeholder maskinen.
Husk også rengøring! Vi anbefaler rengøring af Slush-Ice maskiner, skal foretages hver uge!

– Serviceeftersyn.

Vi anbefaler at man får sin(e) Slush-Ice maskine(r) efterset mindst en gang om året.
På den måde minimerer man risikoen for nedbrud og fejl, som kan koste dyrt en varm sommerdag.
Mange får foretaget et opstarts service, før sæson start, for at sikre en høj drift sikkerhed.

Jf. arbejdstilsynet skal alle anlæg med over 1 kg kølemiddel, have et lovpligtigt årligt eftersyn.
Dog er denne regel ikke aktuel, når det kommer til Slush-Ice maskiner, da de typisk har under 1 kg kølemiddel.


Dette var de 8 gode råd som vi har valgt til dette emne.

Se også de andre emner, på siden 8 gode råd inden køb.

Se vores udvalg af nye maskiner på webshoppen -> Tryk her!